Kom med på en tidsrejse rundt i København under besættelsen. Du skal høre dramatiske historier og se lige der, hvor de udspillede sig.
På denne byvandring går vi i fodsporene på 1940’ernes københavnere, der levede under forhold, vi i dag stadig har svært ved at begribe. Du skal høre, hvordan begivenheder, der skete dengang, stadig kan ses i nutidens byrum. Tag med på en rejse tilbage til skuddueller, sabotageaktioner og likvideringer på åben gade.
Praktisk information
Mødested: Indgangen til Frihedsmuseet. Byvandringen slutter samme sted.
Hvornår: Første lørdag i måneden.
Varighed: 2 timer
Længde: Cirka 3,5 km
Antal: Max 20 personer samt omviseren
Pris: 190 DKK - OBS: Entre til museet er ikke inkluderet i prisen, men skal købes særskilt.
Tilgængelighed: Turen er ikke egnet for gangbesværede og kørestolsbrugere.

Se sporene
Sporene efter besættelsestiden er stadigvæk synlige overalt. I området omkring Amalienborg vidner bygninger, buster og sågar skudhuller om den hæsblæsende tid, besættelsen var i København. På storslåede pladser, i mørke baggårde og skjult i de travle gader vil vi vække historierne om rytterkongen, deporterede jøder, den illegale presse, sabotageaktioner og den brutale tyske besættelsesmagt til live.
Her kommer vi forbi
1.
Sidste stop før døden
I Bredgade sidder en lille messingplade i fortorvet. Den fortæller en tragisk historie om den jødiske forretningsmand Ernst Platzko. Han er på forretningsrejse i København, da Danmark bliver besat. Ernst bliver arresteret og sendt i kz-lejr, hvor han dør i 1942. Messingpladen er en såkaldt snublesten, der bliver sat foran den sidst kendte bolig, hvor nazisternes ofre boede, for at mindes dem. For Ernst blev det et pensionat i Bredgade 3.

2.

Stikkeren Max Pelving. Foto: Frihedsmuseet
Stikkeren overlever
Modstandsmanden Flammen sidder i en hvid Opel ved restaurant Lumskebugten i København. I hånden har han en pistol. Han er klar. Pludselig kommer politimanden Max Pelving gående. Han er stikker, og nu skal han dø. Flammen ruller vinduet ned og skyder. Men stikkeren dør ikke – under jakken har han nemlig en skudsikker vest på.

Stikkeren Max Pelving. Foto: Frihedsmuseet
3.
Se skudhullerne i slottet
19. september 1944 kommer det til voldsomme kampe mellem tyske soldater og danske betjente på Amalienborg. De danske betjente har hørt rygter om besættelsesmagtens forestående aktion mod politiet. Og beslutter sig for at gå til modværge. 11 tyske marinesoldater bliver dræbt og adskillige danske betjente sårede. Se skudhullerne fra den dramatiske dag.

