Historien er ikke sort/hvid
Undervisning på Frihedsmuseet
På Frihedsmuseet bliver besættelsestidens Danmark til en oplevelse, eleverne kan mærke i kroppen. Vores undervisningsforløb tager dem tæt på de svære valg, virkelige mennesker stod over for – og stiller spørgsmål, der ikke har nemme svar. Vælg mellem rundvisninger, byvandringer og klasseforløb, der er udviklet til dit fag og din klasse.

Vores forløb
- Til modstand?Gå under jorden i besættelsestidens Danmark. Eleverne møder historiske personer, arbejder med moralske dilemmaer og diskuterer, hvad det koster at tage et valg.

- Mørket sænker sigOplev besættelsen gennem børns øjne. Eleverne dykker ned i hverdagen, modstanden og jødernes flugt med udgangspunkt i børns oplevelser under krigen.

Retningslinjer for besøg
Det skal I være opmærksomme på
Hvis I besøger os på egen hånd, så være opmærksom på følgende:
- Klasser under 7. klasses niveau må ikke færdes alene i udstillingen og skal altid være i følgeskab af en lærer.
- Vi beder jer være opmærksomme på, at det under hele besøget, er lærere og andre ledsageres ansvar, at gruppen følger almindeligt gældende ordensregler.
- Al færdsel på museet skal foregå roligt og under hensyn til museets andre besøgende.
- Der er desværre ikke mulighed for at spise madpakker på museet.
- Ved besøgets start får I udleveret audioguides til udstillingen.
Vores pædagogiske profil
Vi skaber nye læringsrum
Med udgangspunkt i besættelsen af Danmark skaber vi gennem dialog og aktiv deltagelse læringssituationer, der styrker elevernes samarbejdsevne og handlekompetencer til at kunne argumentere, diskutere og reflektere over at ikke alt i fortiden er sort/hvidt.En legende tilgang
Vi vægter en legende og eksperimenterende tilgang til læring, hvor museets genstande bliver gjort forståelige, konkrete og aktuelle gennem sanser og involvering. Museets læring tager udgangspunkt i elevernes verden og forforståelser, og den tager udgangspunkt i, at elever lærer forskelligt.
