Man - Søn10:00 - 17:00

Entrébilletter

Voksen130 DKK
Børn under 18Gratis

For guider

Besøg museet på egen hånd

Autoriserede turistførere er velkomne til at guide grupper på Frihedsmuseet.

Grupper skal dog reservere tid for at være sikre på at få adgang på et bestemt tidspunkt.

Museet forbeholder sig ret til at afvise grupper uden reservation.

På nuværende tidspunkt er det muligt at besøge museet med grupper kl. 10.15, kl. 11.00, kl. 13.15 og kl. 14.00.

Mod betaling er det også muligt at besøge museet med grupper uden for almindelig åbningstid.

Reserver tid her:

OBS: Store dele af udstillingen er baseret på fortællinger via audioguides. Det er desværre ikke muligt at tilbyde grupperne head-sets, så de kan høre disse fortællinger. Vær opmærksom på, at gruppen derfor ikke får denne del af udstillingen med i deres besøg.

Før besøg

Busparkering: Afsætning og påstigning kan foretages på afsætningspladsen foran museets hovedindgang ved Esplanaden 13.

Guiden skal være særligt opmærksom på cykelstien, når gæsterne træder ud af bussen.

Ved på- og aflæsning på officiel turistbusparkering henvises til busparkeringen ved Churchillparken.

Inden indgang skal guiden orientere gruppen om regler og praktiske forhold, herunder at det er muligt at betale med € og $ i museumsbutikken; dog kun med sedler, IKKE mønter, og der gives tilbage i danske kroner.

Der er begrænset garderobefaciliteter og kun plads til små tasker. For opbevaring af store tasker og kufferter henvises til opbevaring hos LuggageHero i Bredgade.

Det er ikke tilladt for grupper at opholde sig i længere tid på etagen -1 og i rotunden på etage -2.

Grupper har adgang til museet via Esplanaden 13.

Under besøg

Guiden skal inden start på omvisning oplyse gruppen om besøgsreglerne:

Genstande på museet må ikke berøres.

Guiden skal holde de besøgende i gruppen samlet.

En omvisning må maksimalt vare 50 min. med mindre andet er aftalt på forhånd.

Tal sagte og vis hensyn til andre gæster og grupper.

Gå ikke ind foran en anden guide, der er i gang med at tale til sin gruppe.

Rundgangen foregår med indgang fra døren med det grønne lys.

Mad og drikke må ikke medbringes i udstillingerne.

Fotooptagelse uden brug af blitz er tilladt med mobiltelefon og håndholdt kamera.

Beruset adfærd accepteres ikke.

Henstillinger fra museets personale skal efterleves.

Efter besøg

Efter besøg må guiden gerne hjælpe med evt. oversættelse i museumsbutikken.