- Målgruppe4.-6. klasse
- Varighed1 time
- FagDansk og historie
- Max antal30 elever
- Pris700 kr
Tag din klasse med tilbage til 9. april 1940. Her møder eleverne besættelsestiden gennem øjnene på dem, der var på deres egen alder.
Med udgangspunkt i børns egne oplevelser under besættelsen undersøger eleverne, hvad det vil sige at leve i et besat land. Kan man overhovedet gøre noget?
1.
De første skridt
Et af de første tegn på modstand mod den tyske besættelse var små, hjemmelavede klistermærker. Fordi tyskerne ikke var lige så opmærksomme på kvinder og børn, var en barnevogn et godt sted at gemme dem, når de skulle transporteres.

2.

Mod har ingen alder
Churchill-klubben bestod af otte drenge mellem 14 og 17 år samt tre unge mænd mellem 20 og 26 år. De dannede deres egen klub for at gøre modstand mod tyskerne, da de ikke følte, at de voksne gjorde noget. De var en af de første rigtige modstandsgrupper. I 1942 blev de fanget og idømt straffe på op til 20 års fængsel.

Mørket sænker sig
3.
Husk huen
Modstand behøvede ikke kun være sabotage, tyveri og attentater. Det kunne også være at tage bestemt tøj på. Særligt børn kunne vise deres modstand mod tyskerne ved at gå med en særlig hue. Den var nemlig lavet i de tre farver - blå, hvid og rød - som det engelske luftvåben brugte. Det provokerede tyskerne, at man gik med huen, og i juli 1943 blev den forbudt.

Læringsmål
- Eleverne får indsigt i børns vilkår under besættelsen.
- Eleverne får indsigt i begivenheder under besættelsen af Danmark.
- Eleverne træner at indgå i dialog og lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons.
Kanonpunkter:
- Augustoprøret i 1943


