- MålgruppeUngdomsuddannelser
- Varighed2 timer
- FagHistorie
- Max antal30 elever
- Pris1.000 kr
Tag klassen med på en byvandring, der forvandler historien om besættelsen fra pensum til oplevelse. Historierne fra de fem skæbneår lever stadig i Københavns byrum.
Rundt om Frihedsmuseet er spor efter besættelsestiden synlige overalt: bygninger, pladser og endda skudhuller vidner om dramatiske begivenheder, der formede Danmark. Byvandringen gør historien håndgribelig for eleverne på en måde, klasseværelset ikke kan.
1.
Kæmp for alt hvad du har kært
Danske politibetjente på Amalienborg i kamp mod tyske soldater den 19. september 1944. Den særlige enhed, der beskyttede kongehuset, åbnede ild mod en gruppe tyske soldater, fordi de troede, tyskerne ville internere dem lige som det almindelige politi. Kampene varede i to en halv time. Ni tyske soldater blev dræbt, og tre danske politifolk blev såret på grund af en misforståelse.

Politifolk i dækning på Amalienborg under kampene.
2. Dø om så det gælder
Ernst Platzko døde i koncentrationslejren Sachsenhausen den 16. oktober 1942. Ved et tilfælde var han på forretningsrejse i Danmark i april 1940, da Danmark blev besat af Tyskland, så han kunne ikke forlade landet. Ernst Platzko var jøde, og i august samme år blev han arresteret af det danske politi og deporteret til Sachsenhausen, hvor han døde to år senere. Snublestenen ligger foran det pensionat i Bredgade, hvor han boede.
3.
Sænk flåden!
Klokken er lige over 4 om morgenen, da de tyske soldater ankommer. Det er den 29. august 1943, og indtil da har danskerne selv styret hæren og flåden, men samarbejdet er brudt sammen. Nu vil tyskerne have kontrol over flåden. Men danskerne har luret, hvad der er på vej, og inden tyskerne kan gøre noget, sprænger de de fleste skibe i luften. Enkelte når endda at flygte til Sverige.

De sænkede skibe Peder Skram og Hvalrossen foran mastekranen på Holmen.
Tag på byvandring
Læringsmål
Byvandringen støtter faglige mål som:
- At redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- At reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

