Besættelsen
19401945
- Hvornår sker besættelsen?
- 9. april 1940. Tyskland besætter Danmark efter få timers kamp.
- Hvor længe?
- I fem år var Danmark besat af tyskerne.
- Hvornår sker befrielsen?
- Danmark får budskabet om befrielsen 4. maj 1945. Men Bornholm bliver først befriet 5. april 1946.
I fem år var Danmark besat af Nazityskland. Hver dansker måtte vælge: luk øjnene, samarbejd eller gør modstand. Få den korte historie om et land, der balancerede samarbejde og oprør, og om de mennesker, hvis valg stadig vækker debat i dag.
1.
Da Danmark blev besat
Tideligt om morgenen den 9. april 1940 krydsede tyske tropper grænsen, mens fly kastede løbesedler ned over København. Efter få timers kamp og 16 faldne danske soldater besluttede regeringen at overgive sig. Overmagten var for stor, og frygten for bombardementer af de danske byer for reel. Dermed blev Danmark et besat land under nazistisk kontrol, men et land, hvor regering, konge og myndigheder fik lov at blive siddende mod til gengæld at samarbejde med besættelsesmagten.
Tysk soldat på Kastellet 9. april 1940. Foto: Frihedsmuseet
2.
Hverdagen under besættelsen
Samarbejdets pris blev, at hverdagen tilsyneladende kunne fortsætte som før, men kun tilsyneladende. Mørklægning, rationeringsmærker, luftalarmer og lukkede grænser blev en del af livet, og mange begyndte at føle sig som fanger i deres eget land. Og mens danske landbrugs- og industrivarer rullede sydpå som en del af den økonomiske aftale med besættelsesmagten, måtte husmødrene lære at lave sko af fiskeskind og kaffe på cikorierødder.
3.
Modstanden vokser langsomt frem
De første modstandsfolk kom fra yderfløjene – kommunister, der trodsede partiets officielle linje, og nationalkonservative, der ikke kunne leve med samarbejdspolitikken. Fra 1941-42 begyndte de illegale blade at cirkulere og de første, primitive sabotager at finde sted, ofte udført af unge mennesker med hjemmelavede bomber af vandrør og lommeure. Efterhånden blev der bygget forskellige modstandsorganisationer op, og britiske SOE-agenter begyndte at blive kastet ned med faldskærm med våben og sprængstof. Men det var stadig de færreste, der gik til modstand.
Modstandsmanden "Flammen"
4.
Den tyske rigsbefuldmægtigede og statsminister Stauning.
Det danske dilemma: Samarbejde eller sabotage?
Bag samarbejdspolitikken lå en kølig beregning: Ved at give tyskerne noget kunne man måske beholde resten: Demokratiet, retsstaten, Kongen og den danske selvbestemmelse. De største partier dannede en samlingsregering, der skulle holde både besættelsesmagten og de danske nazister i DNSAP på afstand. Ved valget i marts 1943 gav vælgerne dem et overvældende mandat med 89,5 procent af stemmerne. Men for modstandsfolkene var samarbejdet forræderi, og spørgsmålet om, hvor grænsen gik mellem nødvendig tilpasning og samarbejde, har hjemsøgt Danmark længe efter krigens afslutning.
Den tyske rigsbefuldmægtigede og statsminister Stauning.
5.
Stemningen vender i 1943
Efterhånden som de tyske nederlag hobede sig op ved Stalingrad og i Nordafrika, begyndte danskerne at mærke, at vinden var vendt. I august 1943 udbrød Augustoprøret med strejker og gadekampe i Esbjerg, Odense, Aalborg og en række andre byer, hvor vreden nu åbent rettede sig mod tyskerne og deres danske medløbere. Da tyskerne krævede dødsstraf for sabotage, sagde regeringen stop, og den 29. august ophørte den med at fungere. Tyskerne erklærede undtagelsestilstand, og den danske flåde sænkede sine egne skibe, så de ikke skulle falde i fjendens hænder.
Augustoprøret i Odense august 1943. Foto: Christoffersen
6.
Tyske panservogne i København under folkestrejken i 1944.
Øget modstand og tysk undertrykkelse
Uden en regering til at lægge låg på konflikten blev besættelsens anden halvdel markant hårdere. Det tyske politi Gestapo greb direkte ind med anholdelser, tortur og henrettelser. Som gengæld for modstandsbevægelsens sabotager iværksatte tyskerne desuden den såkaldte modterror med sprængninger af avisredaktioner og forlystelsessteder som Tivoli, samt drab på tilfældige, uskyldige danskere. I oktober 1943 forsøgte tyskerne at deportere de danske jøder, men en enestående redningsaktion bragte over 7.000 mennesker i sikkerhed i Sverige, mens 485 blev sendt til kz-lejren Theresienstadt.
Tyske panservogne i København under folkestrejken i 1944.
7.
Den sidste, lovløse tid
Den 19. september 1944 opløste tyskerne det danske politi og deporterede omkring 2.000 betjente til koncentrationslejre i Tyskland. Tilbage i Danmark blev kommunale vagtværn og et tyskstyret hjælpepoliti, HIPO, sat til at holde orden. Kriminaliteten eksploderede, og likvideringer og clearingdrab blev hverdag. I de sidste måneder strømmede tyske flygtninge nordpå over grænsen, mens hvide Røde Kors-busser hentede danske og norske fanger hjem fra koncentrationslejrenes rædsel i Tyskland. Alle ventede på, hvordan det hele mon ville ende.
Civile søger dækning under skudepisode på Rådhuspladsen.
8.
Modstandsmand i befrielsesdagene. Foto: Frihedsmuseet
Befrielsen – frihed med eftersmag
Klokken 20:35 den 4. maj 1945 lød meddelelsen over BBC: De tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Jublen brød løs, og modstandsfolkene trådte frem i fuldt dagslys med deres armbind og våben. Men befrielsen havde også en skyggeside. Mistænkte 'tyskerpiger', stikkere og landssvigere blev arresteret og ydmyget uden nødvendigvis at være skyldige. Og Bornholm måtte gennemleve voldsomme bombardementer og en ny sovjetisk besættelse. Tilbage stod et land, der nu skulle tage opgøret med sig selv: Hvem havde gjort det rigtige, hvem det forkerte, og hvor havde grænsen i virkeligheden gået?
Modstandsmand i befrielsesdagene. Foto: Frihedsmuseet
Træd ind i historien og de svære valg i udstillingen
Åbent i dag
10:00 - 17:00
Rundvisninger
Hør, se og forstå tiden under besættelsen. Book en af vores private rundvisninger, der tager dig rundt i København eller med ind i de svære valg alle danskere stod i mellem 1940 og 1945.
