- Profession
- Kunsthåndværker, Kunstner
- Modstandsaktivitet
- Kurer, logivært og almen illegal aktivitet for BOPA.
Musse Hartig kæmper mod nazisterne med en pistol i håndtasken og to små børn derhjemme. I datidens kvinderolle er det langt fra enkelt at være modstandskvinde og mor på samme tid.
1.
Modstand og moderskab på samme tid
Når Musse ikke er ude som kurer for sabotageorganisationen BOPA, tørrer hun barnenumser på døtrene Susanne og Lulu, laver mad og venter på, at hendes mand Knud kommer hjem fra sabotageaktioner. Hun lever et dobbeltliv, der kræver noget af hende som kvinde, mor og menneske på én og samme tid. Det er en rolle, som datidens samfund hverken har ord eller anerkendelse for.

2.

En fordel at være dame
En dag kommer Musse Hartig gående ned ad gangen med en tilfældig bekendt, hun har truffet på gaden. I håndtasken ligger en pistol, hun netop har hentet. Da hun drejer rundt om hjørnet, støder hun uforvarende ind i en tysk razzia. Musses bekendte bliver perpleks over situationen, men lader den tyske soldat undersøge sig. Friskt holder Musse smilende sin håndtaske frem mod soldaten og foregiver at ville åbne den. ”Dame nicht, Dame nicht," udbryder han. Musse Hartig går videre med ben af gelé.

3.
Farvel børn
I 1944 er nazisterne på sporet af Musse og Knud, og parret må gå under jorden med falsk identitet. Musse efterlader den 14 dage gamle Lulu på Dronning Louises Børnehospital og den knap to-årige Susanne på et kysthospital – Susanne skriger hjerteskærende, da hendes mor afleverer hende. Det er ét af mange svære valg, Musse træffer under besættelsen, og konsekvenserne forfølger hende længe efter krigens afslutning.

Mød flere modstandsfolk i udstillingen
Åbent i dag
10:00 - 17:00
Rundvisninger
Hør, se og forstå tiden under besættelsen. Book en af vores private rundvisninger, der tager dig rundt i København eller med ind i de svære valg alle danskere stod i mellem 1940 og 1945.



