- Profession
- Medicinstuderende under besættelsen. Bliver senere læge og kræftforsker.
- Modstandsaktivitet
- Er aktiv i først De Danske Studenter og siden sabotageorganisationen Holger Danske. Deltager i likvideringer, sabotageaktioner, illegal presse og flugthjælp.
Den unge medicinstuderende Jørgen Kieler står over for et svært valg: Skal han gå fra ubevæbnet modstand til væbnet med risiko for at dræbe andre? Jørgen vælger det sidste - et valg der får store konsekvenser.
1.
Jørgen hjælper jøder
De udvalgte taxier kører med jødiske passagerer mod Skudehavnen i København. Et stykke inden, de når havneområdet, stopper taxierne. Jøderne må selv gå resten af vejen ud til de ventende fiskekuttere, der skal sejle dem til Sverige. Den unge medicinstuderende Jørgen Kieler er der også. Hans cykel er læsset med jødernes bagage, som han hjælper med at bære.

Danske jøder på flugt til Sverige. Foto: Mogens Margolinsky
2.

Tyske tropper i Haderslev 9. april 1940. Foto: Frihedsmuseet
Bitterhed bliver til modstand
Jørgen Kielers engagement i modstandsbevægelsen starter dog et andet sted. 9. april 1940 er en stor skam og sorg for Jørgen og hans søskende. Danmark har reelt overgivet sig uden modstand. Han er bitter på regeringen. Som en del af studentermiljøet i København bliver han derfor sammen med broderen Flemming og søstrene Elsebet og Bente aktiv i modstandsarbejdet med at trykke illegale blade.

Tyske tropper i Haderslev 9. april 1940. Foto: Frihedsmuseet
3.
Klar til væbnet kamp
I løbet af besættelsen går Jørgen Kieler fra at trykke illegale blade og hjælpe danske jøder på flugt til at deltage i sabotageaktioner. Valget om at gå fra ubevæbnet til væbnet modstand er ikke let. Søstrene er imod at gribe til våben på grund af deres kristne baggrund. For Jørgen vækker valget store, etiske spørgsmål: For hvordan kan han opfordre andre til at udføre sabotage, hvis han ikke selv tør løbe risikoen. Sabotagearbejdet ender i september 1944, da Jørgen bliver deporteret til koncentrationslejren Neuengamme.

Mød Jøgen og de andre danskere under besættelsen
Åbent i dag
10:00 - 17:00
Rundvisninger
Hør, se og forstå tiden under besættelsen. Book en af vores private rundvisninger, der tager dig rundt i København eller med ind i de svære valg alle danskere stod i mellem 1940 og 1945.



